|
Om retorik Retorik handler om veltalenhed. Udfordringen er at gribe sit publikum med et nærværende, interessant og veldisponeret stof. Tænk fx over hvornår du selv bliver grebet af et oplæg, en bog, et stand-up show, en artikel eller en TV-udsendelse. Hvad gjorde dem gode? Hvad gjorde stoffet interessant? - indholdet eller formen? Måske begge dele.
Dit kropsprog, din artikulation, sprogets rytme og betoninger spiller også en stor rolle, når du skal fremlægge. Det er også vigtigt, at du har lavet en god disposition eller komposition, så din retorikfremlæggelse bliver overskuelig og ikke rodet og usammnehængende.
Tænk også over hvor alvorligt emnet er. Er der plads til en joke eller flere jokes? Eller vil det være grænseoverskridende og falde i dårlig jord? Hvis emnet kan bære det, kan du sætte dig for, at hele klassen skal grine mindst en gang sammen. Hvordan kan du opfylde et sådant mål?
______________________________________________________________
Denne øvelse Denne øvelse går ud på at forberede et mundtligt oplæg om et selvvalgt emne, øve oplægget, som skal vare 5 minutter, fremlægge oplægget for klassen og modtage og give respons.
Tips Når du vælger emne, skal du huske på, at du har hele verdenen til rådig-hed.
Jo mere du ved om emnet, og jo mere interessant emnet er, des lettere og mere interessant bliver din retorikfremlæggelse.
Husk at tale til hele forsamlingen - ikke kun til læreren.
God fornøjelse!
______________________________________________________________
|