|
Stavefejlstyper
Nedenstående er en samling af de fejl, som meget ofte laves i forhold til retskrivning og selvfølgelig også i forhold til skriftlige fremstillinger generelt.
Fordele ved at lære fejltyperne og reglerne
Hvis du lærer dig stavefejlstyperne og stavereglerne, vil du kunne fjerne mange fejl på én gang, da fejltyperne jo kan gå igen flere gange i forskellige ord. Selvom du måske kan hele retskrivningsordbogen udenad, vil du få gavn af at kunne nedenstående. Du vil selvfølgelig ikke kunne undgå at få højere karakterer i både standpunkts- og årskarakterer, retskrivninger og skriftlige fremstillinger, men du vil også få mere overskud til at formulere dig, når du skriver.
”Det er sejt at være dygtig!” og nu er det altså meget let at blive det!
Stavefejlstyper og staveregler m.m.
· Du skal selvfølge kunne alfabetet, så du hurtigt kan lave alfabetisering.
· Mængde- og ordenstal: én-to-tre og første-anden-tredje.
· Tal under 100 staves i ét ord. Tal over 100 staves i flere ord.
· Sammensatte ord: bindebogstaver e/s. Fx flødeskumskage.
· Ord, der kan bøjes, skrives i ét ord. Fx en kontorassistent, kontorassistenten, flere kontorassistenter, alle kontorassistenterne.
· Apostrof(´): hvis et navn slutter på s, skal der apostrof. Fx Mathias´, Mads´, Sokrates´. Bemærk: der gælder andre regler for engelsk, som ofte blandes ind i dansk retskrivning!
· Udsagnsord i lang tillægsform: -ende. Fx løbende, hoppende,…
· Navneord i flertal: -ene. Fx løbene, hoppene,…
· Nutids -r: Fx kører(-r kan ikke høres). Prøv med prøver/spiser/svømmer
· Navnemåde: at køre
· Nationaliteter: staves med småt begyndelsesbogstav. Fx italienske pizzaer, tyske motorveje, nicaraguanske kaffebønder,…
· Ligger/lægger: Fx bogen ligger på bordet(passivt). Jeg lægger bogen på bordet(aktivt)
· Forkortelser: slå dem op i retskrivningsordbogen!
· Bindestreg: Fx 14-årige, 1800-tallet
· Bindestreg ved sammensatte ord med forkortelser: Fx EDB-lokale, FN-bygning, IT-program,…
· Flere ord med fælles orddel: Fx rug- og franskbrød, jordbær eller solbærsaft,…
· Synes/syntes: nutid/datid. Fx det synes jeg nu, i går syntes jeg…
· Ad/af: Fx han gik hen ad vejen (langs med / hen ad = ad)
· Nogen/nogle: ubestemt/bestemt(flere)
· Sit/hans: Fx han takkede af hele sit hjerte. Hvis du bruger hans i forrige sætning, er der tale om en andens hjerte. Han tog hans slips. Så tog han altså ikke sit eget – han tog en andens.
· Tiltaleord staves med stort begyndelsesbogstav. Fx Vil I være søde at stave I med stort, når ”i” indgår i en sætning som tiltaleord. Vil I det?
· Vokalforveksling: e/æ
· Stumme bogstaver: Fx nødt til. Staves nødt uden t, er det en af dem, man kan spise og bruge i kager, når man bager.
· Store og små bogstaver: egennavne staves med stort begyndelsesbogstav. Fx Peter, London,… Dog undtagelsesvis ækvator(?). Navne, lande, steder,… med stort!
· Efter kolon(:): se/Se(?) retskrivningsordbogen for nærmere forklaring!(I seneste udgave på side 703). Procentvist staves der oftest med stort begyndelsesbogstav efter kolon (kun en god regel, hvis du er under tidspres).
· …
______________________________________________________________
Dette er blot en pdf-udgave
Hvis du klikker på billedet til venstre, får du mulighed for at printe dokumentet downloade dokumentet. Tag´en ovenfor giver dig mulighed for at hente dokumentet direkte til din smartphone (så kan du altid øve dig!).
Tips
"Øvelse gør mester!"
God fornøjelse!
______________________________________________________________
| 
Stavefejlstyper
